Motorisk træning på hest

træning gennem leg

MEN IKKE LEG FOR SJOV

MOTORISK TRÆNING PÅ HEST

Unik Motorisk træning på hest

Motorisk træning på hest er specialudviklet på Thommysminde, og den – uden sammenligning - mest effektive træningsform, vi har. Metoden defineres som 'Dynamiske og statiske gymnastiske øvelser udført på hesteryg. Der veksles mellem hestens gangarter i skridt, trav og galop.'

 

ALLE børn har gavn af denne form for motorisk træning uanset alder, diagnose og fysiske eller psykiske handicap, og vi har skabt exceptionelt gode træningsresultater gennem 30 år.

 

En dybdegående kvalitetssikringsrapport på Motorisk træning på hest viser, at børn, der modtager kombinationstræning forbedrer sig markant mere i Movement ABC (en specialudviklet motorisk test til børn) end børn, som kun modtager traditionel træning i en gymnastik-/træningssal.

 

Hvordan fungerer Motorisk træning på hest?

Den motoriske træning på hest påvirker og træner barnet på mange forskellige måder. Alle muskler er i spil. Sagt kort, så er hestens bevægelse kombineret med barnets samtidige udførelse af gymnastiske øvelser på hesten med til - på samme tid - at stimulere alle de sanser, der er afgørende for en motorisk udvikling.

 

Ved at bruge hesten i den motoriske træning opnår vi en massiv og konstant sansestimulering gennem hestens bevægelser. Disse bevægelser er svære at finde eller genskabe andre steder. De primære sanser der stimuleres er:

  • Muskel- og led-sansen (proprioceptive)
  • Balancesansen (vestibulære)
  • Følesansen (taktile)
  • + en masse sanseindtryk til syns-, høre- og lugtesansen

 

Oven i de motoriske gevinster får barnet også nogle fantastiske succesoplevelser med en hest, og samværet mellem børn og dyr er jo vidt anerkendt for at skabe gode resultater i mange sammenhænge. Det gælder også ved motorisk træning.

 

 

Centerhold for viderekomne

Centerhold er for de børn, der har gået til Motorisk træning på hest gennem et stykke tid, og som terapeuten vurderer er så udviklet i den individuelle træning, at han/hun vil have godt af at komme på et hold.

 

På centerhold trænes både på træheste (som de fleste har set i Thommysmindes ridehal) og på den rigtige hest sammen med andre børn.

Se Motorisk træning på hest

Undervisere Motorisk træning på hest

Anna Hoe

 

Fysioterapeut

Christina Schultz

 

Ergoterapeut

Vi har jævnligt fysioterapeut-studerende i huset, som skriver bachelor omkring Motorisk træning på hest.

Sådan foregår det

 

Motorisk træning på hest bruges som selvstændig træning eller som en del af kombinationstræning, hvor barnet også trænes i gymnastiksalen og/eller på vores specialdesignede legeplads. Afhængig af hvad barnet tør, og det vurderes at kunne, foregår træningen til hest i både skridt, trav og galop. Øvelserne varierer over at sidde almindeligt, baglæns, sidelæns, ligge på maven og ryggen, stå på alle fire, på knæ eller helt op at stå på hesten.

 

Der er typisk en terapeut pr. barn. Hvordan træningen præcist sammensættes og afregnes afhænger af, om der foreligger en henvisning fra TCBU, eller om det er egenbetaling.

 

Det kan du læse mere om her.

 

Pris for private: 1 terapeut, 1 hest og 1 barn (25 minutter) Kr. 275,-

 

Vi tilbyder Motorisk træning på hest for børn mellem ca. ½ år -18 år (Træningen kræver, at dit barn kan holde hovedet rimelig godt selv, inden det kan komme på en hest). Alle børn skal bære ridehjelm under den motoriske træning på hest. Har barnet sin egen ridehjelm, er I velkomne til at medbringe den. Ellers kan I låne en på Thommysminde.

 

Afbud?

 

Hvis du forhindret i at komme til træning med dit barn, er det meget vigtigt du melder afbud.

 

Vores terapeut står og venter på jer, så er I forhindrede i at møde til det aftalte tidspunkt, skal du kontakte os hurtigst muligt og senest kl. 8.15 på træningsdagen. Gerne tidligere.

 

Udebliver I eller afgiver for sent afbud, er vi nødt til at opkræve kr. 160,00. Ved kombinationstræning (både sal og hest), opkræves kr. 250,00.

Kontakt

Thommysminde ApS

Hvejselvej 63, Hvejsel

7300 Jelling​

 

Tlf: 75 87 33 94

Mail: info@thminde.net