GLA:D-FORLØB 

Slidgigt i hofte og knæ?

GLA:D-FORLØB

 

Forskning viser, at den bedste behandling for dig med let og moderat artrose (tidligere kendt som slidgigt) er superviseret træning sammen med en fysioterapeut.

Det øger dine muligheder for at forbedre din bevægelighed og lærer dig at tackle dine smerter i knæ og hofte, så du oplever bedre livskvalitet og måske undgår en operation.

GLA:D er for dig, der oplever …
  • Slidgigt i knæ eller hofter
  • Gigtsmerter
  • Nedsat funktion i hofte eller knæ
  • Smerter i muskler og led
  • Ømme og stive led
Om GLA:D konceptet:
  • GLA:D er oprettet af Ewa Roos, der er professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi (FoF) ved Syddansk Universitet, og adjunkt Søren Thorgaard Skou fra FoF og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse.
  • Metoden anvendes nu overalt i landet og støttes af Gigtforeningen.
  • Mere end 22.100 patienter har indtil videre påbegyndt GLA:D-træning. Heraf har 13.550 fulgt træningen i mindst tre måneder (tallene opdateres løbende).
  • Der er stor tilfredshed med resultaterne.
Pris for GLAD:

Prisen følger den offentlige sygesikringsoverenskomst med fysioterapeuter.

Sådan foregår et GLA:D-forløb på Thommysminde

Et GLA:D-forløb på Thommysminde indledes med en grundig forundersøgelse hos en af vores specialuddannede fysioterapeuter. Her afdækker vi sammen, hvordan forløbet skal tilpasses, så det passer til netop dig.

Efter forundersøgelsen får du undervisning i bl.a. det at have slidgigt, hvorfor du skal træne, og hvordan du lever med slidgigten.

Og så starter træningen. Du vælger selv, om du vil følge træningen hos fysioterapeuten, eller om du vil træne derhjemme to gange ugentligt i 6 uger.

Desuden modtager du undervisning á ca. 1,5 times varighed, en individuel konsultation hos en fysioterapeut samt en individuel opfølgning 3 måneder efter træningens ophør.

Efter de første 6 uger forsætter forløbet med hjemmetræning, og du har mulighed for efter 3 måneder at blive undersøgt igen og gennemgå de samme målinger som ved starten, så du kan se, om du har rykket dig i forhold til før forløbets start.

Alle patienter med slidgigt i hofte og knæ kan deltage i træningen, som også giver stort udbytte for selv meget aktive patienter.

Der vil oftest være mulighed for at få en henvisning fra egen læge til GLA:D forløbet.

Ring og hør mere om Thommysmindes GLA:D-forløb

Ring på T. 75 87 33 94 og hør mere om dine muligheder for at blive hjulpet med GLA:D.

Læs mere om GLA:D her: www.glaid.dk (Husk at blive optaget på glaid.dk)