Bliv en del af vores passionerede team!

Thommysminde centeret søger en erfaren børnefysioterapeut pr. 01.02.2025

Vi søger

En erfaren børnefysioterapeut, der kan bidrage til at løfte vores stolte traditioner inden for træning og behandling af børn. Vi ønsker en person med stærke kompetencer inden for nytænkning, kreativ problemløsning og evnen til at tage initiativ. Det er vigtigt, at vedkommende kan udfordre vores metoder og bidrage til den fortsatte udvikling af vores tilbud.

Primære arbejdsområder

  • Undersøgelse, træning og vejledning af børn med sansemotoriske udfordringer.
  • Genoptræning og træning af børn under §62
  • Samarbejde med henvisende myndighed, samt skemaplanlægning for børnegruppen

Sekundære arbejdsområder

  • §62 træning af voksne og unge, primært personer med fysiske handicap.

Vi forventer, at du

  • Er fleksibel og indstillet på at arbejde på tværs af faggrænser, hvilket indebærer samarbejde med ridefysioterapeuter, ergoterapeuter og andre tværfaglige specialister for at sikre en helhedsorienteret tilgang til brugerens udvikling.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • Har minimum 2 års erfaring og viden om sansemotorisk træning med børn samt kendskab til Movement ABC, Bayley og CPOP.

Vi tilbyder

  • En dynamisk og fremsynet arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og nytænkning, hvor vi eksempelvis udvikler og afprøver nye metoder inden for sansemotorisk træning og bruger feedback fra tværfaglige samarbejdspartnere til at optimere vores behandlingsforløb.
  • En moderne virksomhed med kvalitetssikring og plads til at udvikle nye metoder.
  • Varierende og spændende arbejdsopgaver.
  • En velfungerende personalegruppe, hvor en sjov og uformel omgangstone vægtes højt.
  • Et dynamisk sted i konstant udvikling, hvor det menneskelige altid er i fokus.

Om Thommysminde Centret

Thommysminde tilbyder specialiseret fysio- og ergoterapi med et bredt favnende tilbud. Vores kerneområder omfatter neurologisk træning, træning af børn samt fysioterapi i klinik. Vi tilbyder både vedligeholdende og intensive forløb, sansemotorisk træning og specialudviklet motorisk træning af børn på hest. Derudover har vi to ridefysioterapeuter tilknyttet stedet, hvilket skaber et unikt tværfagligt samarbejde.

Ansættelsesforhold

Vi har overenskomst med Danske Fysioterapeuter. Forventet arbejdstid: 32 timer pr. uge.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 20863394. Ansøgninger behandles løbende, så det kan være en fordel at ansøge tidligt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist d. 27.12 kl. 12.00, løbende samtaler fra d. 27.12.

Ansøgningen stiles til:

Mrk. Ansøgning, lkr@thminde.net

Alternativt pr. post til: Thommysminde Centret Hvejselvej 63, Hvejsel 7300 Jelling

Att.: Lasse Kristensen

Tlf.: 20863394