Balancetræning

Balancetræning

Balancehold – få styr på balancen


Balanceholdet på Thommysminde er henvendt til dig med balanceproblemer eller nedsat gangfunktion. Udfordringer kan f.eks. være besvær med at stå på et ben og tage tøj på eller behov for ofte at støtte sig til ting.

Dette kan være på baggrund af specifikke diagnoser såsom Parkinson, sclerose mv., eller det kan være den ældre borger som oplever aldersrelaterede balance- og gangproblemer.


Balancetræning kan være med til at:

  • Forbedre daglige aktiviteter og funktioner
  • Reducere faldrisiko
  • Forsinke sygdomsforløb
  • Øge muligheden for bevægelse


Hvad er balancetræning?

Balancetræning foregår som holdtræning i vores træningssale. Udover fysisk træning, såsom styrketræning og konditionstræning, fokuseres der på sammenspillet mellem labyrintsansen, ledstillingssansen, følesansen og synssansen. Der vil også indgå elementer af rådgivning om hensigtsmæssig adfærd.

Det skal være sjovt at træne, ligesom der på balanceholdet er mulighed for socialt samvær med andre ligestillede.


Hvorfor er balancen vigtig?

Din evne til at holde balancen er nødvendig i de fleste dagligdagsaktiviteter. Balancen er et samspil mellem mange af kroppens sanser, bl.a. labyrintsansen, ledstillingssansen, følesansen og synssansen. Opstår et problem i en eller flere af disse sanser, har kroppen svært ved at opretholde balancen. Du kan for eksempel have svært ved at dreje hovedet og kroppen, uden at blive svimmel; eller at begå dig i gågaden, hvor der er mange mennesker.


Kan vi hjælpe dig?

Holdet henvender sig til personer med flere forskellige former for balanceproblemer. Det kan være følgerne af sklerose, hvor flere af kroppens sanser er påvirkede, aldersbetingede balanceproblemer, eller noget helt tredje.


Praktisk info:

Holdet kommer til at være med løbende opstart.  Der er plads til max 8 deltagere. Træningen varer 45 minutter. Det foregår på et niveau, hvor man skal kunne gå selvstændigt uden ganghjælpemidler samt kunne komme op og ned fra gulv.


Du kan vælge at få lavet en start-test, så du kan følge din udvikling og efter 12 uger, kan vi teste igen og dermed se dine fremskridt. Vi træner hver fredag kl. 9.30-10.15


Pris: kr. 60,00 pr. gang og du betaler for en "sæson" af gangen - typisk 10-12 gange.

Kontakt os gerne og hør nærmere om dine muligheder for balancetræning hos Thommysminde.

Kontakt

Thommysminde ApS

Hvejselvej 63, Hvejsel

7300 Jelling​


Tlf: 75 87 33 94

Mail: info@thminde.net